– om skabelse og det der ligner
Lyrik og skabelsesberetninger, unge og identitet. Det er nøgleordene i dette projekt, hvor vi tager moderne digtere i hånden og drager ud på en rejse – et feltstudie i skabelsesbegrebet. Vi undersøger to bibelske skabelsesberetninger og den naturvidenskabelige forklaring på universets opståen, vi stiller spørgsmål, samler på ord og skriver på stjernesprog.
Det gør vi i samarbejde med Kristian UFO Humaidan, anerkendt dansk rapper og tekstforfatter, der i de seneste år har afholdt flere skriveworkshops for unge. Kristian vil motivere og guide eleverne igennem et videoinstrueret skriveforløb i fem faser, der er produceret særligt til dette projekt.
I projektet får eleverne afsættet til at arbejde med begrebet skabelse både kristendomsfagligt og eksistentielt samt danskfagligt og æstetisk.
Projektet indeholder:
- Lærervejledning
- Elevhæfte
- Samtalekort
- Powerpoints
- Videoportræt og -baseret skriveproces
- Hjemmeside
- Klassesæt af ordskabe til elevernes skabsværker
- Samtalesalon med præsten i den lokale kirke